Virksomhedslogo
ImpactReport™
Elektrikeren
CVR DK63243256
9. februar 2024Hent PDFDel rapport
Basis bæredygtighedsrapport
Som en lille, men ambitiøs elektrikervirksomhed, står Elektrikeren ved begyndelsen af en spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid. Denne rapport markerer den spæde start i kortlægningen om vores CO2-udledning og vores forpligtigelse til at rapportere om virksomhedens bæredygtighed. Selvom vi stadig har meget at lære, ser vi denne rapport som en katalysator for øget bevidsthed og udvikling inden for vores virksomhed.   

Denne rapport fungerer som et åbent vindue ind til vores vilje til at lære og udvikle os som en bæredygtig virksomhed. Vi inviterer vores kunder, samarbejdspartnere og interessenter til at følge med på vores rejse og dele deres indsigt og erfaring, så vi sammen kan skabe en mere ansvarlig fremtid. Gennem åbenhed og samarbejde ønsker vi at dyrke en bevidsthed om bæredygtighed, der vil forme vores virksomhed internt og ekstern, og bidrage til en positiv indvirkning på det samfund, vi er sat i verdenen til at servicere. 

Vi er spændte på de udfordringer og muligheder, der ligger foran os, og vi ser frem til at bruge denne rapport som et redskab til refleksion, læring og vækst på vores bæredygtighedsrejse. 
Miljø og klima 
I denne sektion af vores bæredygtighedsrapport ønsker vi at understrege vores bevidsthed om, at fuldstændig CO2-neutralitet kan være en udfordrende målsætning for vores lille elektrikervirksomhed. Vi erkender dog åbent, at dette ikke skal forhindre os i at træffe proaktive skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Det er vores hensigt at bruge indblikket i vores nuværende CO2-udledning som et værdifuldt redskab til at forme vores strategiske tilgang og identificere konkrete områder, hvor vi kan forbedre os. 
Vi starter med os selv
Energioptimering af bygninger og udendørsområder
Samtlige af vores bygninger og udendørsområder har gennemgået en energi-screening og er ikke blot blevet optimeret med bevægelsesstyret belysning - desuden er 95% af vores energikilder blevet erstattet med LED-lys. Det er vores mål at konvertere al vores belysning til LED, så vi opnår 100% energieffektivitet. 

Uafhængig af fossile brændstoffer
I 12 år har virksomheden været frakoblet fra gassystemet. Samtlige indendørs områder, herunder kontorer, lagerfaciliteter og værksteder, opvarmes udelukkende med grøn energi. Virksomheden er selvforsynende med et solcelleanlæg på 20 kW og opvarmes med en 13 kW Danfoss luft-til-vand varmepumpe, samt intet mindre end 6 luft-til-luft varmepumper.

Optimeret transport-logistik
Vi fokuserer på at minimere vores miljøpåvirkning, og det inkluderer vores tilgang til transport-logistik. Vores mål er at optimere vores ruter og tidsplaner for at sikre, at vores serviceopgaver udføres med så få kørselskilometer som muligt. Det reducerer ikke kun vores brændstofforbrug og CO2-udledning, det sparer også tid og omkostninger for vores kunder.

Virtuelle møder
Vi stræber efter i stigende grad at justere vores mødepraksis og inkludere flere virtuelle møder, når det er muligt. Dette reducerer ikke kun vores klimapåvirkning, men giver også vores kunder og samarbejdspartnere mulighed for at deltage i møder mere fleksibelt og uden behov for unødvendig transport. 

Minimering af straksleveringer
Selvom vi ikke er en virksomhed af den helt store skala, og straksleveringer kun sker sporadisk, mener vi, at bevidstheden om antallet af disse leveringer spiller en afgørende rolle i vores mål om at transformere uhensigtsmæssige vaner til miljømæssige praksisser. Vi arbejder aktivt på at minimere antallet af straksleveringer for at spare brændstof, tid og ressourcer. Det gør vi ved at planlægge og holde protokol over vores daglige indkøb.

CO2e Scope 1

37,7Nøjagtigt tal: 37,71116000000001

ton

2022/2023

CO2e Scope 2

2,63Nøjagtigt tal: 2,62824

ton

2022/2023

CO2 og klima
CO2 beregningerne er baseret på Erhvervsstyrelsens Klimaberegner, og overholder dermed den internationalt anerkendte standard for opgørelse af klimaaftryk jf. GreenHouse Gas Protocol (GHG-protocol).
Genbrug og genanvendelse
Hos Elektrikeren er vores medarbejdere forpligtiget til at sortere affald og byggematerialer i forbindelse med deres arbejdsopgaver - uanset opgavens størrelse. Affaldssortering er en fast procedure for vores medarbejdere, da vi stræber efter at sikre optimal håndtering af ressourcerne og maksimal genanvendelse af materialer.

Vi erkender, at der altid er mulighed for forbedringer, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at optimere vores affaldssorteringssystemer. Vi er imidlertid beslutsomme i vores engagement for at omsætte vores forpligtelser til praktiske handlinger ved at implementere effektive systemer til indsamling, sortering og genanvendelse af materialer. Samtidig lægger vi vægt på at uddanne vores medarbejdere om betydningen af genbrug og genanvendelse samt at samarbejde med vores leverandører og kunder om at fremme bæredygtige løsninger.

Energiforbrug

681.063

MJ

2022/2023

Vandforbrug

49,6

m³

2022/2023

Forbrug af vedvarende energi

53%

2022/2023

Miljø, energi og ressourcer
Sociale forhold
Vores fundamentale målsætning er og vil altid være at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor mangfoldighed og imødekommenhed er grundstenene. Vi stræber efter at etablere optimale vilkår for vores medarbejdere, og vi vægter højt, at vores lærlinge oplever en følelse af tryghed i hele deres uddannelsesforløb. Der er altid en åben dør mellem arbejdsgiver og medarbejdere. Gennem nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner investerer vi ressourcer i at byde praktikanter velkommen til en inspirerende uge hos os. 

Vi er overbeviste om, at den tid og energi, vi dedikerer til at uddanne fremtidige elektrikere, kan være med til at skubbe elektrikerfaget i en positiv retning. 
Sociale forhold
Kursustimer
I løbet af 2023 har vi gennemført kursusaktiviteter svarende til 172,5 timer. Dette omfatter ansatte på alle niveauer, fra svende til administration. Vi stræber konstant efter at forbedre vores færdigheder og viden for at opretholde et højt faglig niveau.

Lærlinge
I løbet af 2023 har vores holde af lærlinge bidraget til vores faglige fællesskab. Hos Elektrikeren har vi både unge lærlinge og voksenlærlinge. Vi er stolte over at have haft 6 lærlinge i løbet af året, hvoraf to succesfuldt har afsluttet deres uddannelse og fortsætter som fuldt udlærte svende hos os. Det understreger vores forpligtigelse til at uddanne og støtte næste generation af dygtige elektrikere.

Praktikanter
I 2023 havde vi fornøjelsen af at have 2 praktikanter i forløb hos os. I 2022 havde vi intet mindre 9 praktikanter i forløb hos os, hvor af en fortsatte som lærling. Vi ynder at give praktikanterne en god oplevelse og stræber altid efter, at de får lov til at prøve så meget forskelligt som muligt. Inden praktikanten starter, modtager de altid et velkomstbrev, så vi sikrer, at de er klædt bedst muligt på til ugen og får en tryg opstart.

Lokal engagement og sponsorater
Vi ønsker at engagere os i og støtte vores lokalsamfund. Vi har gennem mange år prioriteret at give vores støtte med sponsorater til sport og fritid i vores nærområde. Blandt andet har vi bidraget med en sponsoraftale til Peter Skovbak, der udfordrede sig selv ved at deltage i Race Across America (RAAM). Det er en cykeltur på imponerende 4888 km tværs over USA. 

Sygefravær

86,0

Dage/FTE

2022/2023

Medarbejderomsætning

33%

2022/2023

Sociale forhold
Medarbejdere og kunder

Fuldtidsansatte

18,0

 

2022/2023

Kvindelige fuldtidsansatte

16,7

%

2022/2023

Ansvarlig ledelse
I hjertet af vores elektrikervirksomhed har vi Tom Jensen, som siden 1995 har ledet denne enkeltmandsvirksomhed med en visionær tilgang og en åben ledelsesstil. Eftersom virksomheden er enkeltmandsejet, opererer vi uden en formel bestyrelse. Tom er centrum for beslutningstagning og ledelse. Elektrikeren er kendetegnet ved en flad ledelsesstruktur, hvor døren altid står åben, og hvor værdier som tillid og ansvar danner grundlaget for arbejdsgangen. 

Tom har altid fulgt principperne om tillid under ansvar, hvilket afspejles i vores arbejdskultur. Der investeres tid og opmærksomhed i medarbejdernes- og lærlingenes udvikling, hvor der fokuseres på at skabe en gensidig støttende arbejdsmiljø. Vi tror på at spille hinanden gode, og vores tilgang indebærer at give hver enkelt ansat arbejdsopgaver, de brænder for og excellerer i. 

Dette afsnit vil belyse sammenspillet og tiltag mellem ledelse,  medarbejdere og praktikanter. 




Ledelse og medarbejdere
Overenskomst for alle medarbejdere
Som medlem af Tekniq Arbejdsgiverne sikrer vi alle vores medarbejdere gode ansættelsesforhold og overenskomster.

Personalehåndbog
Alle vigtige retningslinjer og essentiel information er dokumenteret i vores personalehåndbog, som altid er tilgængelig for alle medarbejdere.

Velkomstbrev til praktikanter
Det at gå fra skolebænken til en arbejdsplads, kan være en overvældende opgave. Derfor udleverer vi altid et velkomstbrev til praktikanter inden deres praktikuge. I velkomstbrevet kan de blive klogere på alt det praktiske omkring deres kommende praktikperiode.

FN's Verdensmål
Vi har valgt at arbejde med følgende Verdensmål, der er i tråd med vores værdier og forretningsgrundlag.
Sundhed og Trivsel

Sundhed og Trivsel

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Kvalitetsuddannelse

Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Bæredygtig Energi

Bæredygtig Energi

Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

Klimaindsats

Klimaindsats

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Appendiks
Vi følger løbende op på udviklingen og gennemfører initiativer til forbedringer.
Environment (Miljø)OpgørelseEnhedPeriode
Total CO2e emission i Scope 137,7ton2022/2023
Total CO2e emission i Scope 22,63ton2022/2023
Årligt energiforbrug681.063MJ2022/2023
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder53,0%2022/2023
Årligt vandforbrug49,6m³2022/2023
Social (Medarbejdere)OpgørelseEnhedPeriode
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte18,02022/2023
Andel kvinder af fuldtidsansatte16,7%2022/2023
Medarbejderomsætning33,0%2022/2023
Sygefravær ifølge seneste opgørelse86,0Dage/FTE2022/2023
Fastholdelsesgrad af kunderEj opgjort

Bemærkninger til rapporten

Rapporten verificeres ikke af en uafhængig tredjepart. Selvom vi har bestræbt os på at sikre, at indholdet af rapporten er retvisende, garanteres der ikke for nøjagtigheden og/eller fuldstændigheden heraf, og vi fraskriver os derfor ansvar for enhver skade eller tab, som måtte opstå som følge af dispositioner foretaget på baggrund af rapporten.

Valified
Denne ImpactReport er lavet med Valified